Hasselvej 16, 7400 Herning

Skønt enderækkehus med lille have og stort værksted

På Hasselvej 16 får du alle dine boligønsker opfyldt, hvis du er på jagt efter et rigtig godt rækkehus, dobbelt carport, stort værksted og den dejligste og helt lukkede have med en stor overdækket terrasse direkte mod syd og vest. Huset er sat i stand og er lige til at flytte ind i. Der er løbende lavet moderniseringer, bl.a. er tag og vinduer udskiftet i ca. 2002, køkkenet er skiftet i 2007 og i 2018 var det badeværelset der blev lavet flot i stand. I 2018 blev der også lagt helt nyt og lækkert gulv i entre, køkken og stue, hvor der nu også er gulvvarme.  Huset her ligger som det bagerste i en række på 3, og man er derfor helt ugenert både foran og bagved huset - og som det eneste hus har denne bolig en dejlig stor dobbelt carport og tilhørende stort værksted. Rækkehuset opvarmes med fjernvarme.


INDRETNING:

I dette velindrettede rækkehus er det store køkken/alrum det helt naturlige favoritrum, og her samles familie og venner til en god middag eller en festlig anledning. Det flotte køkken fra Modulia er rigtig godt indrettet med masser af skabsplads bl.a. med et stort udtræksskab til kolonialvarer og opvaskemaskine placeret i højden, så det er nemt at tømme og fylde maskinen. Det dejligt store og åbne alrum ligger i forbindelse med stuen, og man har derfor masser af muligheder for at dække op til besøg af hele familien, hvis der er behov for det. Stuen er meget regulær og nem at indrette, og herfra er der udgang til den overdækkede terrasse. Det lækre badeværelse blev lavet i 2018 med flot inventar med egetræslameller fra Svane Køkken samt bruseniche. I rummet er der gulvvarme. Godt soveværelse med et stort skydeskabsarrangement og et ekstra værelse. Der er nye gulve og gulvvarme i både soveværelse og  det værelse, der ligger op til badeværelset. I den anden ende af huset er der et rigtig godt multirum, som har mange anvendelsesmuligheder, en mellemgang som er helt ideel til ekstra opbevaring, og så er der et godt og praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler - fra bryggerset er der også direkte udgang til haven. 


Her får man virkelig en helt ideel bolig, hvis man som ung ønsker at træde ind på boligmarkedet eller hvis synes nuværende bolig måske er blevet lidt for stor, men man vil stadig gerne have en lille hyggelig og nem overskuelig have, en skøn terrasse og en carport til bilen med tilhørende værksted. 


Ring til os allerede i dag, vi er klar til at fremvise ejendommen.