Er du til ældre byvillaer, opført i den klassiske stil og hvor de smukke detaljer er bevaret, så har du muligheden her.
Denne charmerende villa er opført 1931 i røde sten og prydes af et smukt rødt tegltag, der understøtter dens klassiske og tidløse stil. Indenfor er der højt til loftet, hvilket giver en rummelig og luftig atmosfære, der forstærkes af den elegante sildebensparket, der pryder gulvet. Udenfor findes en gammel, lukket og yderst charmerende have med en overdækket terrasse, hvor de sene aftentimer kan nydes. Alt i alt er dette en bolig med masser af charme, elegance og med en historie, der er helt sin egen.
INDRETNING: Det første man møder, når træder ind i denne ældre elegante villa, er en smuk hall med trappe til både 1. sal samt kælder. Dernæst møder man hjerterummet. Et smukt hvidt køkken med lys komposit bordplade og i åben forbindelse til lækkert alrum og med udgang til den charmerende have. Fra alrummet er der åben forbindelse til den smukke stue med pejseindsats samt et helt fantastisk lysindfald. Pænt gæstetoilet. Hele stueplan har gulvvarme. 1. SAL: 2 store sammenhængende værelser med flotte lyse plankegulve. Dejligt soveværelse med 8 faste skabe. Smukt og stilfuldt badeværelse med støbt Corian vask, flot travetingulv, bruseniche, kar, håndklædetørrer samt gulvvarme. På 2. sal er der et godt disponibelt rum med ovenlysvinduer, som kan anvendes til hobbyrum eller kontor. KÆLDER: En helt enestående tør og anvendelig kælder med egen indgang. Her finder man et flot badeværelse med håndvaskearrangement med hvide låger, bruseniche samt håndklædetørrer. Gang med udgang. Godt anvendeligt disponibelt rum. Vaskerum med stål bordplade samt vask. Stort anvendeligt disponibelt rum. I hele kælderen er der grå klinker samt gulvvarme.
Desuden er der en stor og anvendelig garage på 32 kvm.
Denne stilfulde villa, henvender sig til børnefamilien, som ønsker sig lidt ekstra.